Nu frarådes det ikke længere

20/09/2021 12:49

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Hvide Sande: Badning i Ringkøbing Fjord frarådes ikke længere

Siden torsdag har badning i en mindre del af Ringkøbing Fjord været frarådet. Det skyldes det kemiudslip, der skete i forbindelse med branden, som opstod natten til torsdag. Nye prøver har i dag medført, at badning ikke længere frarådes.

Natten til torsdag opstod der brand i en virksomhed i Hvide Sande.

I forbindelse med branden skete der et udslip af den farlige stof jernklorid, hvilket medførte, at badning og ophold i dele af Ringkøbing Fjord blev frarådet.

Fredag viste prøver, at det potentielt forurenede område kunne indskrænkes, så det kun omfattede et mindre område omkring slusen.

Mandag er der blevet taget nye vandprøver.

Svaret på prøverne medfører, at det nu igen er sikkert at bade i Ringkøbing Fjord.

Den tidligere advarsel mod at opholde sig i dele af fjorden er derfor ophævet.

Der er heller ikke risiko ved at indtage fisk, der er fanget i fjorden.

Politiet kender ikke årsagen til branden.

Det skal de tekniske undersøgelser på stedet i den kommende tid klarlægge.

På grund af sammenstyrtningsfare er al færden på brandstedet forbudt.