Klokken 20.24 onsdag anmeldte en 90-årig kvinde fra Jyllinge, at hun samme aften var blevet kontaktet af en mand som ringede fra Danske Bank.

Han oplyste, at der var forsøgt hævet nogle penge fra hendes konto.

Samtalen med den falske bankmand stod på i omkring to timer, hvor de aftalte, at en ”Alexander” fra Nets ville komme og hente hendes kort.

Kort efter samtalen var afsluttet ankom en mand til den 90-åriges adresse for at hente kortet.

Han beskrives som:
A: Mand,
22-28 år,
170 cm,
Kropsbygning: Spinkel,
Hudfarve: Brun,
Hårfarve: Brun,
Hårlængde: Mellemlangt,
Talte: Dansk,
Iført: Lys skjorte, mørk jakke og mørke bukser, blå mundbind.

Den 90-årige udleverede sine kort og koder, men fattede efterfølgende mistanke og fik spærret sit kort.

Der var forsøgt hævet penge fra den 90-årige, men det var ikke lykkedes.