Netop løsladt mand smed alt tøj og blev anholdt på ny

02/02/2022 20:23

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Tirsdag kort efter klokken 14 blev en 38-årig mand løsladt fra politigården efter at have tilbragt det meste af dagen i detentionen, efter han blev anholdt for hærværk tidligt tirsdag morgen.

Betjentene stod og holdt øje med manden, da han gik fra politigården, hvor de kunne se, at han begyndte at smide tøjet.

Herefter gik han nøgen ad Ridderstræde og videre ad Dynkarken i retning mod DOKK1, hvor han ved et fodgængerfelt stillede sig tæt på af en kvinde og begyndte at lave onanibevægelser med sin penis.

Herefter gik han videre ad Havnegade, hvor han dog blev tilbageholdt af to betjente i civil, der tilfældigt var på stedet.

Den 38-årige mand blev atter anholdt, sigtet for blufærdighedskrænkelse, og blev ført tilbage til politigården, hvor han fik lov til at tilbringe endnu et par timer i detentionen.