En 56-årig kvinde og hendes 16-årige barnebarn blev begge sigtet for butikstyveri i en Nettobutik i Viby.

En 56-årig mormor og hendes 16-årige barnebarn fandt en noget spøjs måde at have kvalitetstid sammen, da det involverede butikstyveri i den lokale Netto – Det skriver SE og HØR.

Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi, havde en butiksvagt set den 56-årige kvinde og hendes barnebarn lægge nogle strømpebukser ned i en medbragt pose.

Da parret så nåede op til kassen, blev der betalt for en pose kaffe, men ikke for de strømpebukser der stadig lå i posen, og som blev forsøgt smuglet ud.

Langt kom de dog ikke, da de ved udgangen blev konfronteret af butiksvagten, der tilbageholdt parret indtil politiet nåede frem.

Østjyllands Politi har nu sigtet både mormor og barnebarn for butikstyveri, og den 16-årige piges mor, samt de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.