Morgengnavne mænd truer betjente

09/09/2021 09:47

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Mænd truede onsdag morgen betjente med topnøgler.

En politipatrulje kørte onsdag morgen forbi en p-plads på Krænkerupvej ved Havrebjerg.

Her holdt en bil parkeret, og der befandt sig to sovende mænd i bilen, hvis ruder var godt dugget til.

Da de to mænd blev vækket, var de ikke blot morgengnavne, men opfarende, og den ene greb en topnøgle, der lå på bagsædet af bilen og truede politibetjentene med den, det skriver politiet Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i døgnrapporten.

Det kom til noget håndgemæng, og betjentene måtte bruge peberspray for at få ro på stedet.

De to mænd blev anholdt klokken 6.45.

Der var tale om en 18-årig mand fra Herfølge og en 23-årig mand fra Slagelse, og de blev sigtet for trusler om vold mod politiet.

De blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen senere onsdag.