Mor og datter angrebet med bomberør i indkøbscenter

Lukas Jepsen — 23. dec 2020 09:30
Foto: Shutterstock.com

En lille gruppe på tre mænd affyrede tirsdag aften bomberør mod en mor og hendes datter, da de to gik igennem Rosengårdcentret i Odense.

Det er nærmest hver dag det sker efterhånden. Fyrværkeri bruges som deciderede våben, som oftest mod fuldstændigt tilfældige og uskyldige personer.

Det blev igen tilfældet i et indkøbscenter i Odense, da en mor og hendes datter ifølge Fyns politi omkring klokken 20.00 tirsdag aften blev beskudt med bomberør af en gruppe på tre mænd – Det skriver Fyns Stiftstidende.

Heldigvis kom hverken mor eller datter noget til i den voldsomme episode, men hos Fyns Politi tager man stadig sagen yderst alvorligt, og man leder nu efter de tre formodede gerningsmænd, der efter ugerningen flygtede fra indkøbscentret til fods.

” Når en mor og hendes datter bliver beskudt klokken 20 en aften op til jul, så sætter vi alt ind,” – Udtaler vagtchef ved Fyns Politi Henrik Straus til Fyens Stiftstidende, og tilføjer at de tre mænds handling betragtes som en alvorlig overtrædelse af straffeloven.

Som en del af efterforskningen har politiet indhentet alle overvågningsbilleder tilgængelige, i jagten på de tre gerningsmænd.

Detailhandlen i Rosengårdcentret er lukket, ligesom i alle andre storcentre i landet, men der er dog stadig åbent for dagligvarebutikker og takeaway fra restauranter i centret, og det skal man altså kunne gøre uden at føle sige utryg, siger Henrik Straus.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder