Mistænkelige skudlyde tæt på sygehus

23/02/2022 14:37

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Klokken 22.39 fik politiet en henvendelse om, at der i området omkring sygehuset i Holbæk – muligt Akacievej – var hørt affyring af 30-40 skud.


Anmeldelsen medførte udrykning af et større antal patruljer, der kørte rundt forskellige steder i Holbæk for at lede efter spor, der kunne forklare anmeldelsen.


Politiet fandt hverken sårede personer, patronhylstre eller andet, der kunne forklare årsagen helt præcist som oplyst i anmeldelsen.

Flere personer blev dog truffet under opklaringsarbejdet, og personer, der også havde hørt lydende, var alle af den opfattelse, at affyring af et fyrværkeribatteri kunne være årsagen.


Efter ca. en times undersøgelser i sagen indstillede politiet den intensive patruljering i byen, idet der ikke var konkret formodning om andet, end at der formentlig kunne være tale om ulovlig affyring af et fyrværkeribatteri et eller andet sted i byen.