Selv om regeringen erkender en væsentlig procesrisiko for at tabe en sag ved EU-domstolen, fortsætter den omfattende logning af danskernes telekommunikation i en ny form. Organisationer afventer nu afgørelse fra Højesteret.

På trods af hele tre afgørelser fra EU-domstolen, der alle underkender EU-landenes ret til at indføre generel og udifferentieret logning af borgernes telekommunikation, fortsætter overvågningen af danskerne stort set uforandret i fremtiden, hvis regeringen som ventet får støtte til en ny logningsbekendtgørelse.

Sådan lyder advarslen fra en række fagforeninger, menneskeretsorganisationer og juridiske foreninger, som appellerer til de politiske partier om at lytte til de mange kritiske høringssvar og afvise regeringens forslag, som skal til afstemning i Folketinget torsdag. 

Ændringen af logningsreglerne er foranlediget af de tre afgørelser fra EU-domstolen, men i realiteten vil det ifølge organisationerne ikke ændre ret meget på den nuværende praksis. Justitsminister Nick Hækkerup (S) har heller ikke lagt skjul på, at der selv med de foreslåede ændringer af logningsreglerne er en ”væsentlig procesrisiko” for, at Danmark vil tabe en eventuel kommende sag ved EU-domstolen.

”Det er foruroligende, at regeringen i sit forslag kalkulerer med en væsentlig procesrisiko for at blive underkendt af EU-domstolen. Det indikerer jo, at man bevidst søger at presse masseovervågningen til den yderste grænse for, hvad der er rimeligt i forhold til beskyttelsen af privatlivets fred og ytringsfriheden”, siger Grit Munk, der er chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA.

Logningen dækker blandt andet over oplysninger om, hvornår og til hvem et opkald er foretaget, eller hvem der er sms’et til. Det inkluderer også, hvor i landet det er foregået, og hvor lang tid opkaldet har varet.

Allerede den 17. marts skal Højesteret behandle en sag, der er indbragt af Foreningen imod Ulovlig Logning, for netop at afgøre lovligheden af den hidtidige logningspraksis, der har stået på i mange år. Og selv om Justitsministeriet har krævet sagen afvist med henvisning til, at logningsreglerne er på nippet til at blive ændret, så håber IDA, at retssagen vil få lov at gå sin gang, så der kan trækkes en streg i sandet.

”Det er vigtigt, at Højesteret får mulighed for at tage stilling til de logningsregler, der har været gældende i Danmark i mange år – også selv om de måtte blive erstattet af nye regler, der i vores øjne fortsat er dybt problematiske. Det store spørgsmål er jo, om vi virkelig skal leve med, at grundlæggende frihedsrettigheder indskrænkes for os alle sammen”, siger Grit Munk.

Sammen med Amnesty International, Justitia, DM, DataEthics, Dansk IT, PROSA, Danske IT-Advokater, Borgerretsfonden, Danske Advokater, Retspolitisk Forening og forsker i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt har IDA sendt et åbent brev til Folketingets partier med en appel om at stoppe overvågningen af borgerne.

”Det er dybt skuffende, at regeringen har valgt at ignorere opråbet fra civilsamfundet om at stoppe den ulovlige overvågning. I stedet vælger man – i strid med EU-domstolens praksis og i strid med internationale menneskerettigheder – at fortsætte stort set uændret med masseovervågningen af danskerne”, siger Dan Hindsgaul, chef for policy og kommunikation i Amnesty Internationals danske afdeling.

Også DM’s formand, Camilla Gregersen, kritiserer de nye logningsregler og understreger, at myndighederne generelt skal minimere indsamling af data om borgerne ud fra et dataetisk perspektiv.

”Det er helt forkert, at regeringen fortsætter logning af alle borgeres teledata, og EU-retten har endda kendt det ulovligt. Logningen er ikke proportionel og er i strid med ytrings- og informationsfrihed, som er garanteret i den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi har ikke brug for masseovervågning af alle danskere – det er et unødigt indgreb i borgernes privatliv,” siger Camilla Gregersen.