Mand ville ikke fremvise coronapas: Så fik han en bøde

12/01/2022 11:16

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Tirsdag klokken 14.45 blev en 21-årig mand fra Ballerup tilbageholdt i toget ved Køge Nord Station, da han ikke kunne fremvise et gyldigt coronapas til togføreren og derfor skulle have en bøde.

Han nægtede at oplyse sin identitet til personalet i toget og var opfarende, så politiet blev tilkaldt.

Ved patruljens ankomst nægtede den 21-årige fortsat at sige, hvem han var, så han blev anholdt for at politiet kunne afklare hans identitet.

Den 21-årige nægtede at følge med, men gjorde passiv modstand, kaldte politifolkene diverse ukvemsord og truede dem med vold.

Han blev ilagt håndjern og taget med til politistationen i Køge, hvor han blev sigtet for trusler mod politiet og for ikke at ville oplyse sit navn.

Politiet fik med sikkerhed identificeret den 21-åirge mand, som herefter blev løsladt. Han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.