Mand varetægtsfængslet for mord på 11-årig pige

Lukas Jepsen — 04. dec 2020 09:55
Foto: Shutterstock.com

En 27-årig mand er varetægtsfængslet, og sigtet for mordet på en 11-årig pige i den grønlandske by Aasiaat.

Den 11-årige pige blev fundet død ved en trappe omkring kl.01.30 natten til fredag sidste uge, i den vestgrønlandske by Aasiaat.

Pigen forsvandt torsdag den 26. november da hun forlod sit hjem for at besøge en veninde, men hun blev ikke set siden. Derfor valgte politiet hurtigt at starte en større eftersøgning med hjælp fra en gruppe frivillige.

Natten til fredag blev pigen så fundet, men var afgået ved døden.

Varetægtsfængsling og dansk hjælp i sagen

Grønlands Politi kunne torsdag den 3. december foretage en anholdelse og sigtelse i sagen. Politiet har endnu ikke ønsket at kommentere særligt meget på sagen, men kan oplyse at en 27-årig mand er anholdt og sigtet, på baggrund af en mistanke fra obduktionen og efterforskning af sagen.

Torsdag aften lokal tid var manden i grundlovsforhør, men det foregik for lukkede døre, og politiet har som sagt ikke ønsket at give yderlige informationer, ud over at manden er varetægtsfængslet i 27 dage.

Ifølge Ekstra Bladet vil Grønlands Politi få assistance fra Danmark i forbindelse med efterforskningen, og kriminalteknikere og en obducent er således rejst til Grønland.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder