Mand til politi: 'Hvis I slukker branden gør jeg skade på mig selv'

06/01/2022 12:54

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Midt- og Vestjyllands Politi fik torsdag morgen en anmeldelse om brand i en bygning i Hurup, Thy.

En mand befandt sig på taget af bygningen, og truede med at gøre skade på sig selv, hvis brandvæsnet begyndte at slukke ilden.

Derfor tog hverken politi eller brandvæsen nogle chancer, og iværksatte en større aktion for at få manden uskadeliggjort.

På trods af flere forsøg med at få manden ud ved hjælp af gas, der blev skudt ind i bygningen, lykkedes det først kort efter kl. 11.00 at få manden ud af bygningen og anholde ham uden yderligere dramatik.

Ingen personer er kommet til skade under aktionen.

Branden er nu slukket og manden er anholdt, sigtet for blandt andet brandstiftelse.

Anklagemyndigheden skal nu vurdere om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.