Mand til 13-årig pige: Vil du røre ved min hund eller mig?

11/02/2022 14:45

|

Christina Hansen

Foto: Børns vilkår

Mest læste i dag

Klokken 19.53 torsdag blev det anmeldt på vegne af en 13-årig pige, at en fremmed mand med en hund havde rettet henvendelse til hende klokken 18.50, da de begge befandt sig nær Emilsvej på en sti ved Toftehøjskolen i Ølstykke.

Manden havde først spurgt hende, om hun ville røre hans hund, hvilket hun takkede nej til, dernæst havde han spurgt hende, om hun ville røre ved ham, hvilket hun også sagde nej til, og endelig havde han spurgt, om han måtte røre ved hende, hvilket hun også sagde nej til.

Den 13-årige var efterfølgende løbet fra stedet.

Manden beskrives som:

Mand,

Dansk af udseende,

40-50 år gammel,

185-190 cm høj,

Kraftig af bygning,

Lys i huden,

Rød-brunt hår og rød-brunt skæg.

Talte dansk.

Var iført en lang sort frakke, sort- og hvidternede bukser og sorte sko.

Medbragte en lille hund, muligvis en shih tzu, med sort og hvid pels.