Mand påkørte flere borgere ved Netto

09/11/2021 12:45

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Klokken 13.08 mandag indløb der anmeldelse om, at en ukendt mand på parkeringspladsen ved Netto på Niels Olsens Vej i Ølstykke kort forinden på knallert havde påkørt en 74-årig kvindelig fodgænger og en 58-årig mandlig bilist.

Det skriver politiet i døgnrapporten

Manden var derefter forsvundet fra stedet til fods.

En patrulje kørte til stedet, hvor en medarbejder fra Netto oplyste, at manden kort forinden også havde stjålet varer fra butikken.

Det var ikke muligt at udfinde manden i området og ej heller via opslag af knallertens stelnummer i politiets registre. Han beskrives som:
Dansk af udseende,
Ca. 25 år,
Ca. 185 cm,
Almindelig af bygning og hvid i huden.
Manden talte dansk.

Der skete ved påkørslerne ikke umiddelbart nogen personskade, oplyser politiet.