Søndag den 20. februar om morgenen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, en personbil netop var kollideret med en parkeret bil på Frilandsvej i Hjørring.

En beredskabspatrulje kørte derfor til stedet, hvor man heldigvis kunne konstatere, at ingen personer havde lidt skade i forbindelse med uheldet.

Begge køretøjer led dog betydelige materielle skader således, at personbilerne ikke var egnet til at køre fra stedet.

Adspurgt erkendte bilisten – en mand i 20’erne – at han var faldet i søvn bag rattet. En udåndingstest viste, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.