Mand erkender: Forsøgte at voldtage mindreårige piger gennem datingside

08/03/2021 14:22

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En 38-årig mand har ved Retten i Roskilde erkendt at have haft kontakt til forskellige kvinder via hjemmesiden scor.dk, med henblik på at have seksuelle relationer med kvindernes døtre.

En mærkværdig sag behandles lige nu ved Retten i Roskilde, hvor en 38-årig mand er sigtet for i alt ti forhold, og havde inden dagens retssag erkendt sig skyldig i fire af dem. Disse fire handlede om besiddelse og deling af børneporno – det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge mediet tog manden i december 2018 kontakt til en række kvinder, via datingsiden scor.dk. Grunden til at manden kontaktede disse kvinder, var at opnå seksuelle relationer med kvindernes mindreårige døtre.

Det var disse, angiveligt falske, profiler der i sidste ende anmeldte manden til politiet, men det har endnu ikke været muligt for politiet at opspore personerne bag de falske profiler.

Selvom profilerne var falske, mener anklager Anette Ahm at mandens intentioner var ganske klare i kommunikationen med profilerne.

”Tiltalte gør sig sine forberedelser og beskriver, hvilke seksuelle handlinger han ønsker at udføre på børnene. Han tror også, at han har instrueret mødrene i at gøre seksuelle handlinger mod deres børn,” – udtaler hun.

Anklagemyndigheden går nu efter at få den 38-årige placeret i forvaring, da man mener hans tidligere domme, og en mentalundersøgelse har konkluderet at:

”Observanden har i en årrække haft en seksuel tiltrækning af mindreårige piger, som han ikke selv formår at styre,”

Sagen fortsætter fredag den 12. marts, hvor der skal afsiges kendelse om skyld i sagen.