Livsfarligt knivangreb: Politi efterlyser denne mand

21/12/2021 10:36

|

Christina Hansen

Foto: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

En 74-årig mand fra Frederikssund har mandag formiddag identificeret sig som det vidne, politiet har efterlyst i forbindelse med det livsfarlige knivangreb på en 18-årig mand ved Holbæk togstation lørdag den 13. november 2021 om eftermiddagen.

Han var i forbindelse med en mistænkts flugt blevet skubbet omkuld og havde forladt området, inden politiet fik talt med ham som vidne.

Den 74-årige har nu afgivet vidneforklaring til politiet om sine iagttagelser i forbindelse med angrebet på den 18-årige, det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet leder fortsat efter den mistænkte, 20-årige Deyaa Alhamdo Alhasan, som siden den 10. december 2021 har været efterlyst offentligt for at få offentlighedens hjælp til at få ham lokaliseret.

Trods flere tip er det endnu ikke lykkedes politiet at få den efterlyste lokaliseret, så politiet modtager fortsat gerne tip og oplysninger om hans opholdssted på tlf. 46351448 eller via nærmeste politiet på tlf. 114.