Lærervikar river syvårig til blods

09/09/2021 11:34

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

En lærervikar river barn til blods.

En lærervikar er blevet fritaget for tjeneste, mens der er undersøgelser i sagen, om en lærervikar, der skulle have revet en elev til blods.

På Byagerskolen i Brørup udviklede mandag sig til en voldsom og ubehagelig dag for en syvårig dreng.

Ifølge drengens far Dennis Nielsen, blev den syvårige dreng revet brutalt i højre øre, så øret flækkede og begyndte at bløde.

Ifølge faderen Dennis Nielsen på 33 år, fra Vejen, fik han en tavs og mærket søn hjem fra SFO, det skriver Ekstra Bladet.

Sønnen lettede dog sit hjerte og fortalte hvad der var sket.

"Han har ikke hørt efter, og så har lærervikaren taget fat i hans øre og rykket i det, mens han har sagt, at han skal stille sig uden for døren i ti minutter. Det resulterer så i, at min søns øre flækker, lærervikaren havde sagt til ham, at hvis der er nogen, som ringer til ham og spørger, om han har gjort det, vil han bare sige nej. Det er jo et groft overgreb på et barn," fortsætter faren.

Den besked fik Dennis Nielsen til at kontakte politiet og anmelde lærervikaren.

Dennis Nielsen fortæller dog til mediet, at trods den ubehagelige situation, er han glad for den måde skolen har håndteret sagen på.

Den syvårige dreng skal til afhøring hos politiet i Esbjerg, hvor han skal fortælle sin side af sagen.

Hos Brørup skole fortæller skoleleder Helle Lauridsen at hun er bekendt med sagen, dog afviser hun, at skulle kende til tidligere lignende sager.