Midt- og Vestjyllands Politi var mandag eftermiddag til stede på en campingplads syd for Skive efter et slagsmål med knivstikkeri blandt syv udenlandske mænd.

Lidt før klokken 12 mandag fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om et større slagsmål med knivstikkeri blandt en gruppe udenlandske mænd på en campingplads syd for Skive.

Syv mænd har været involveret i slagsmålet.

Fem blev kørt til behandling på sygehuset, én af dem i kritisk tilstand, men uden for livsfare.

De to sidste blev kørt direkte til afhøring.

Midt- og Vestjyllands Politi er til stede på campingpladsen, hvor efterforskere samler spor og forsøger at klarlægge, hvad der er sket.

De syv mænd er aldersmæssigt i 20’erne og 30’erne.

De opholdt sig på campingpladsen, da de har sæsonarbejde i Danmark.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk