Julefrokost endte i kaos: Betjente truet på livet

08/12/2020 11:15

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En voldsomt beruset 49-årig mand gik amok til en privat julefrokost, og endte med at blive sigtet for vold, hærværk og trusler på livet.

Julefrokoster kan have en tendens til at blive vilde, også skal man måske lige skifte snapsen ud med vand på et tidspunkt.

Det skulle en 49-årig mand hvert fald have gjort, da han var til en julefrokost hos en bekendt i en lejlighed i Sønderborg. Her endte den 49-årige i en uoverensstemmelse med en anden gæst til festen, der tilsyneladende ikke kunne løses ved hjælp af dialog.

Slog og truede

Den 49-årige mand gik i stedet amok i lejligheden hvor han smadrede ting og slog sin modstander i baghovedet med en halvanden liters flaske, der dog heldigvis kun var halvfyldt og bestod af plastic.

Politiet blev tilkaldt omkring kl. 04 søndag morgen, men det gjorde altså ikke manden mere rolig. Han bandede og svovlede af betjentene inden han truede med at tage deres tjenestepistol og skyde dem.

Politiet har dog kunne fortælle at manden trods alt holdt sig for klog til at indgå i et fysisk opgør med politiet.

Sigtelser og moralske tømmermænd

”Vi tager dog absolut sagen alvorligt alligevel, for uanset, om man er påvirket eller ej, har man mulighed for at opføre sig ordentligt Det her er en sag, som ud over almindelige tømmermænd også må give nogle moralske tømmermænd,”  - Udtaler Thomas Berg, der er politikommissær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden blev anholdt kl. 04.40 søndag morgen og blev løsladt et par timer senere, efter at være faldet til ro. Manden har nu et par sigtelser at forholde sig til efter sine udskejelser.