Inger Støjberg skal i fængsel

13/12/2021 14:01

|

Christina Hansen

Foto: Søren Brogaard

Mest læste i dag

Den tidligere minister Inger Støjberg skal i fængsel.

Hun har fået afsat sin dom i dag mandag.

Og modtager 60 dages fængsel.

Det var på ingen måde noget Inger Støjberg havde forventet

- Jeg er meget, meget overrasket over den her dom. Jeg mente, det var fuldstændig urealistisk, men det er der, vi er, og jeg tager min straf, siger Inger Støjberg til TV 2og tilføjer:

- Det er ikke bare mig, der har tabt, det er de danske værdier.

I retten sagde 25 ud af 26 dommere at hun skulle i fængsel.

Til det spørger mediet hende om, hun ikke selv synes hun har gjort noget forkert:

- Ja, det er så det, de har vurderet. Men det ændrer ikke på, at jeg mener, at der er noget helt galt, når man ikke kan beskytte piger mod det ækle fænomen, som barnebrude jo altså er. Jeg mener ikke bare, at jeg havde en politisk forpligtelse til det. Jeg mener også, at jeg havde en ren menneskelig forpligtelse til det. Og jeg håber, at alle ville have gjort som mig.

Inger Støjberg tilføjer, at hun ikke fortryder noget.