Kvinder mellem 16-29 år er i størst risiko for at blive udsat for psykisk vold begået af en partner eller ekspartner. Ca. 4,5 % kvinder i denne aldersgruppe er udsat.
Psykisk vold kan forekomme i alle aldersgrupper og samfundslag, og både mænd og kvinder kan være udsat. i 2020 angiver omkring 108.200 danskere mellem 16 og 74 år år, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.
Hvad er psykisk partnervold?
Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Psykisk vold udvikler sig ofte til et mønster, hvor partneren begrænser den måde, den udsatte lever sit liv på. Det kan fx være ved gentagende gange at:
Manipulere, nedværdige eller krænke sin partner
Kontrollere, hvem partneren ses med, tøjvalg eller hvad partneren spiser
Læse partnerens sms'er eller tjekker profil og adfærd på sociale medier
Presse partneren til at have sex, når partneren ikke har lyst
True med at skade sig selv, hvis partneren vil stoppe forholdet
Hos Lev Uden Vold og Danner kan du se flere eksempler på handlinger, der karakteriserer psykisk vold.
To definitioner
Overordnet findes der to definitioner af psykisk partnervold – en juridisk og en socialfaglig. Fælles for dem begge er, at der er tale om ’gentagende’ handlinger, som styrer partnerens liv.
Juridisk definition
§ 243 - Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Bestemmelsen i straffeloven gælder psykisk vold mellem ægtefæller, samlever, forældre, søskende, plejeforældre eller andre personer med en nær tilknytning til ofrets husstand, fx en tidligere ægtefælle.
Socialfaglig definition
Fagprofessionelle – fx medarbejdere på krisecentre og socialrådgivere – har en bredere definition end den strafbare:
Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.
Lev Uden Vold 2018
Psykisk partnervold er mere udbredt end fysiskpartnervold
I en undersøgelse har man spurgt respondenter mellem 16-64 år, om de har været udsat for psykisk, fysisk, økonomisk og seksuel partnervold. 2,5% angiver at have været udsat for psykisk partnervold og 1,2% angiver at have været udsat for fysisk partnervold. Den psykiske partnervold er altså mere udbredt end den fysiske.
Kønsfordelingen ser sådan ud: 1,6 pct. kvinder og 0,7 pct. mænd angiver at have være udsat for fysisk partnervold, og 3,9 pct. kvinder og 1,2 pct. mænd angiver at have været udsat for psykisk partnervold. Signifikant flere kvinder end mænd oplyser altså, at de er udsat for partnervold - og det gælder både fysisk og psykisk vold.
Yngre kvinder er i størst risiko for at blive udsat for psykisk vold fra en partner. 4,5 pct. kvinder mellem 16 og 29 år har inden for det sidste år været udsat.
Ofre og gerningspersoner
Det er forskelligt for mænd og kvinder om de udsættes for volden af en nuværende eller en tidligere partner. Mænd angiver i højere grad at blive udsat af en nuværende partner. Det gælder for 51 % af de udsatte mænd – det samme gælder for 42 % af kvinderne. Kvinder angiver i højere grad at blive udsat af en ekspartner. Det gælder for knap 58 % af kvinderne, hvor 10 procentpoint færre mænd oplever dette.
Tendensen er altså, at mænd i højere grad befinder sig (og altså bliver) i det forhold, hvor den psykiske vold bliver udøvet.
Uddannelse og personertyper
Der er en tendens til, at kvinder med kortere uddannelse hyppigere end kvinder med længere uddannelse har være udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år. Samme mønster ser vi ikke hos mændene.
Tendensen er også, at kvinder, som ikke er i beskæftigelse, oftere har været udsat for psykisk partnervold end kvinder, der er i job. Mønstret er uklart for mænd.
Personer med en (selvvurderet) dårlig eller meget dårlig økonomi har i større grad erfaringer med psykisk partnervold end dem med gode eller nogenlunde økonomiske forhold. Sammenhængene gælder både for kvinder og mænd.
Samlet set peger tendenserne på, at udsatheden partnervold er forbundet med få socioøkonomiske ressourcer.
Konsekvenser
Forskning peger på, at psykisk partnervold kan være mere skadende end andre former for vold - selv efter den voldsudsatte har forladt partneren. Konsekvenserne er ikke ens for alle og afhænger af overgrebenes barskhed og kroniske karakter.
Det forværrer effekten, at volden foregår i et parforhold, hvor den følelsesmæssige kontakt burde være stærk og konstruktiv. Den udsatte lever i konstant frygt og stress og kan ende ud med at få nedbrudt sin selvforståelse og udvikle psykiske lidelser over tid.
Kvinder på krisecentre
I 2018 blev 2.019 kvinder indskrevet på et krisecenter sammen med deres i alt 1.915 børn. Kvinderne har mulighed for at svare på forskellige spørgsmål om deres udsættelse for vold. I 2017 svarede 68 % af kvinderne på spørgsmål, og 97 % af denne gruppe nævner, at de har været udsat psykisk partnervold inden for de seneste 12 måneder.
I 2018 var næsten fire ud af ti kvinder på krisecentre under 30 år.
Voldspersonen
Forskningen peger på, at voldsudøvere ofte har oplevet vold i barndommen. Derudover kan man se, at udøvere af vold i nære relationer er en gruppe, der ofte har komplekse traumer. Psykiske lidelser som fx angst og personlighedsforstyrrelser er hyppige blandt udøvere af vold i nære relationer.
Forskning om gerningspersoner er dog relativ begrænset, når det handler specifikt om psykisk vold, og man skal derfor være forsigtig med at lave præcise karakteristikker af voldsudøveren. Selvom vold i barndommen øger sandsynligheden for, at man selv begår vold som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at størstedelen af denne gruppe ender som voldsudøvere.
Forebyggelse af psykisk partnervold
Der mangler forskning om, hvordan vi effektivt forebygger psykisk partnervold. Fagprofessionelle er dog enige om, at der er forebyggende mekanismer i at sætte psykisk partnervold på dagsordenen og opfordre pårørende og tilskuere til volden til at række ud og hjælpe den udsatte. Det kan både være en ven, søster eller kollega, men også en læge, der har kontakt til den udsatte.