Hundredvis af ukrainske flygtninge afvises ved den danske grænse

15/03/2022 09:05

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Ukrainske flygtninge bliver afvist ved den danske grænse dagligt, det skriver DR.

Det skyldes, at hvis en flygtning fra Ukraine ikke har sine papirer i orden og ikke ønsker at søge asyl i Danmark, kan de ikke komme ind i Danmark.

Det kan de heller ikke, hvis deres plan er at rejse videre til et af de andre nordiske lande.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi afviser de hver dag mellem ti og 20 flygtninge ved grænsen. Alene siden fredag er der afvist 250 flygtninge fra Ukraine.

Mandag blev et forslag til en ny særlov fremsat.

Den lov skal sikre, at flygtninge fra Ukraine kan få opholdstilladelse.

Men udkastet til særloven tilgodeser foreløbig ikke, at afviste flygtninge kan bruge Danmark som gennemrejseland til eksempelvis Sverige eller Norge.