Hærværk ryster lokalsamfund: ’Kæmpe store røvhuller’

Lukas Jepsen — 21. dec 2020 11:31
Foto: Thomas Søby/Facebook

I byen Ulstrup ved Gudenåen fik man sig lørdag morgen et chok, da et nybygget offentligt toilet var blevet sprængt i stumper og stykker af nytårskrudt.

Det var en kvinde fra området der opdagede det nybyggede offentlige toilets triste skæbne, da hun lørdag morgen var ude at gå tur.

Ifølge B.T. kunne kvindes se at døren til det nye toilet stod på vidt gab, og hun kunne hurtigt høre lyden af rindende vand. Det stod hurtigt klart at noget var helt galt på det nye offentlige toilet.

Efter den nedslående opdagelse blev formanden for lokalrådet i Ulstrup, Thomas Søby kontaktet, da han er en af de ildsjæle der har arbejdet på at gøre området til noget særligt.

Det drejer sig om Dannebrogspladsen i Ulstrup, som Thomas blandt andre har arbejdet hårdt på, for at få gjort et åbad klart, da byen ligger lige op til Gudenåen.

Det har gennem de seneste år betydet at man har bygget et shelter, en naturlegeplads og altså også et offentligt toilet, så man i maj 2021 kunne åbne for det nye åbad, men det er ikke sikkert det bliver en realitet nu.

”Der er lagt rigtig mange borgertimer i det her”

” Jeg blev mega skuffet. Hvad er det for en opførsel? Vi kan jo se, at der er blevet kastet et kanonslag eller noget derind, og det har jo ødelagt det fuldstændigt,” – Siger Thomas Søby til B.T. og fortsætter –

” Der er lagt rigtig mange borgertimer i det her. Mange har brugt mere end 100 timer, så der er mange følelser i det, når nogle vælger at ødelægge det med sådan en opførsel,”

Thomas Søby lavede sidenhen et Facebookopslag, hvori han beder folk om hjælp til at finde de skyldige, som han i øvrigt kalder ”Kæmpe store røvhuller”. I opslaget skriver Thomas Søby videre at han håber at nogle unge, eller deres forældre vil tage ansvar for deres handlinger, så man kan få aftalt en måde at erstatte de spritnye, nu ødelagte, toilet.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder