Grov hvid vask: Syrisk mand fik konfiskeret mere end 1.500.000 kroner

17/12/2021 07:45

|

Christina Hansen

Foto. Shutterstock

Mest læste i dag

Ved Retten i Nykøbing blev en 36-årig mand fra Syrien i dag idømt 1 år og 3 måneders fængsel for grov hvidvask. Samtidig fik manden konfiskeret mere end halvanden millioner kroner i ulovligt udbytte. Desuden blev den 36-årige udvist med indrejseforbud i Danmark de næste 12 år.

Sagen startede, da manden den 15. maj 2020 blev standset i en varebil fyldt med olivenolie af toldere i den tyske by, Rostock. Han kom fra Gedser og gemt i varebilen fandt tolderne 1.581.250 danske kroner i plasticposer. Samtidig fandt tolderne flere andre skjulte, tilvirkede, men tomme, hulrum i bilen. 

I dommen lægger retten vægt på at manden hverken havde en privatøkonomi eller økonomi i hans virksomhed, der kunne forklare et så stort pengebeløb.

Samtidig har den tiltalte ændret forklaring intet mindre end tre gange i tidligere afhøringer, før han til sidst helt nægtede at udtale sig ved selve retsforhandlingerne.

- Det er en meget grov sag, som også afspejles sig i den dom, der er faldet. Hvidvask gør man sig skyldig i, når man modtager eller formidler penge, der stammer fra kriminalitet. Og det er uanset om det er svindel med told og skat, som i dette tilfælde, eller om pengene stammer fra f.eks. narkohandel, udtaler Matias Røjle Bruun, Anklagerfuldmægtig ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Dommen blev afsagt skriftligt.