Fund af kokain på motorvej

14/02/2022 13:00

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

To hollændere idømt fængsel og udvist for bestandig i sag om besiddelse og handel med kokain

De to personer blev anholdt den 6. juli 2021 på Sønderjyske Motorvej nær Rødekro af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest.

To hollandske statsborgere, en 28-årig mand og en 23-årig kvinde, er ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt seks års fængsel samt udvist for bestandig i en sag om besiddelse og salg af hård narkotika.

De to personer blev anholdt den 6. juli 2021 på Sønderjyske Motorvej nær Rødekro af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Personerne befandt sig i en hollandsk personbil, der efterfølgende blev ransaget af politiet.

Her fandt betjentene 798 gram kokain samt 65.000 Euro (cirka 483.500 kroner) gemt i køretøjet.

Retten fandt det i denne sammenhæng bevist, at pengene stammede fra salg af mindst 1.200 gram kokain.

De to personer har under sagen nægtet sig skyldige, men modtog dommen, der blev afsagt i sidste uge.