Fund af 40.000 ulovlige piller: Kan udgøre en decideret sundhedsrisiko

07/02/2022 15:24

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Toldere og politi finder 40000 ulovlige piller på bus

Kort før nytår kontrollerede Toldstyrelsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rejsende ved grænseovergangen i Rødbyhavn.

Tolderne har i forbindelse med indrejsekontrol fokus på, om de rejsende overholder reglerne for, hvad der må tages med til Danmark, og om der er forsøg på smugleri, det skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Hen over juleferien var Toldstyrelsen til stede ved grænsen i Rødbyhavn, og i løbet af to dage fandt toldere i alt 40.000 piller, som ikke må tages med ind i landet.

Ulovlige lægemidler kan udgøre en decideret sundhedsrisiko, fortæller Michael Lund, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.

Ved kontrollerne stoppede myndighederne busser på vej ind i Danmark ved grænseovergangen i Rødbyhavn.

Efter alle passagerer havde taget deres bagage i bussernes lastrum var der i to tilfælde en kuffert uden ejermand.

I begge tilfælde viste kufferterne sig at indeholde 20.000 piller med det virksomme stof tramadol, der er et smertelindrende stof i gruppen af opioider.

Politiets efterforskning er stadig i gang og der er forsat en person varetægtsfængslet i den ene sag.