Som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine forlader Columbus det Russiske marked.

I forbindelse med eskaleringen af situationen i Ukraine, har Columbus vurderet forskellige muligheder for at trække sig fra det russiske marked og har i dag indgået en aftale om at afhænde den russiske forretningsenhed til den russiske ledelse.

”Vi er forfærdede over at være vidne til Ruslands invasion af Ukraine, det strider imod alt vi står for i Columbus. Det er en meget trist situation, da vi har drevet en succesfuld forretning i Rusland siden 1997 og har 213 loyale medarbejdere. Men vi kan ikke forene at drive forretning i Rusland med vores værdier, og vi har derfor arbejdet på en løsning der tillader os at forlade det russiske marked med omgående virkning”, siger Søren Krogh Knudsen, Koncernchef i Columbus.

Overdragelsen sker med effekt fra den 16. marts 2022, og som en del af aftalen vil Columbus’ navn og brand ikke kunne bruges fra dags dato. Det er ligeledes blevet besluttet at købsprisen for de russiske aktiviteter er DKK 2 mio., som betales i to rater, fire og fem år efter lukning. Columbus’ russiske forretning udgjorde i 2021 4,5% (DKK 68 mio.) af Columbus’ samlede omsætning. Columbus’ exit af det russiske marked vil påvirke egenkapitalen negativt med DKK 9 mio.

Columbus’ forventninger til 2022 er uændrede som udmeldt i dag i virksomhedens årsrapport for 2021.