Næsten halvdelen af kandidaterne til kommunalvalget i november oplevede chikane og trusler, og hver femte af dem tvivler nu på en fremtid i politik. ”Partierne bør hjælpe deres kandidater,” siger Morten Emmerik Wøldike fra Institut for Menneskerettigheder.

Hærværk på valgplakater, tilråb på gaden og hadefulde kommentarer på sociale medier. De oplevelser havde 45 procent af landets kommunalvalgskandidater under valgkampen i efteråret 2021. 

I analysen ”Chikane og trusler i lokalpolitik” har Institut for Menneskerettigheder samlet besvarelser fra 2.271 kandidater til kommunalvalget.

Undersøgelsen følger i kølvandet på DR’s og Altingets undersøgelser af trusler og chikane under kommunalvalget 2021. Tilsammen tegner de et billede af, at chikane og trusler er et vilkår under en valgkamp.

Institut for Menneskerettigheders analyse viser som noget nyt, at chikane og trusler kan få direkte konsekvenser for partiernes rekruttering af nye kandidater, og bekræfter, at unge, kvindelige og minoritetsetniske kandidater er særligt ramt.

Chikane kan svække partiernes vækstlag

En ud af ti af kandidaterne overvejer ifølge undersøgelsen at træde helt ud af politik på grund af trusler og chikane. Næsten hver femte, der har oplevet chikane eller trusler, er usikre på, om de vil genopstille.

”Når trusler og chikane skræmmer kandidaterne ud af politik, begynder det at gå ud over demokratiet. Partierne bør være klar til at slå ring om de kandidater, der er i farezonen for trusler og chikane, og hjælpe dem, når det sker,” siger Morten Emmerik Wøldike, leder af køn og LGBT+ hos Institut for Menneskerettigheder.

Kandidater, der er opstillet til kommunalvalget, er ikke ansat af partierne. Derfor er de enkelte partier ikke forpligtet til at iværksætte indsatser, når det handler om at beskytte og hjælpe de kandidater, der oplever trusler og chikane. 

Men det kan ifølge Morten Emmerik Wøldike svække partiernes muligheder for at tiltrække nye kandidater, hvis der ikke bliver sat ind mod chikane og trusler, og kandidaterne ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere det.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at partierne tilbyder rådgivning, der konkret kan vejlede kandidater i at melde chikane og trusler til politiet eller til sociale medier.

Tre grupper er særligt udsat

Der er tre grupper, som partierne bør være særligt opmærksomme på. Under valgkampen i 2021 gik trusler og chikane nemlig værst ud over de lokalpolitikere, der var kvinder, unge eller tilhørte en etnisk minoritet.

Af de tre grupper har kandidater med etnisk minoritetsbaggrund oplevet flest tilfælde af chikane eller trusler: To ud af tre kandidater med etnisk minoritetsbaggrund blev udsat for chikane eller trusler under valgkampen i 2021.

Også unge kvinder er i farezonen: 25 procent af de kvindelige kandidater i alderen 18 til 39 år oplevede seksuel chikane op til kommunalvalget. De unge kvinder var udsat for uønskede berøringer og kommentarer, mens de på sociale medier modtog både kommentarer og beskeder, de oplevede som seksuel chikane.

Kun to procent af de mandlige kandidater i den aldersgruppe oplevede det samme.

Der er altså forskel på, hvad chikanen går på, alt efter hvem den rammer. For de mandlige kandidater er det ofte politiske holdninger, der er afsæt for chikane og trusler. For de kvindelige kandidater går chikanen oftere på deres køn, krop og udseende.

”Det er problematisk, at netop de grupper, der i forvejen er underrepræsenteret i lokalpolitik, får så hård en medfart under valgkampen. Det kan i værste fald føre til politikerflugt, og så får vi en endnu større skævhed i partierne og i sidste ende i lokaldemokratierne,” siger Morten Emmerik Wøldike. 

I efteråret udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten ‘Etniske minoriteter i politik’, der viser, at 4,3 procent af de valgte lokalpolitikere har etnisk minoritetsbaggrund, mens gruppen udgør 8,7 procent af den samlede voksne befolkning. Andelen af kvinder i lokalpolitik ligger efter kommunalvalget på 36 procent.