Flere biler har fået knust ruder

23/12/2021 14:48

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Onsdag kl. 23.15 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, der havde set en gruppe mænd havde knust ruden på flere biler, der holdt foran Scandinavian Center på Skovgaards Gade i Aarhus C. 

Ifølge anmelderen lyste en gruppe på fem unge mænd ind i bilerne, hvorefter hun pludseligt kunne høre nogle ruder blive knust. 

En patrulje kørte til stedet, men mændene var nået at stikke af fra stedet. Betjentene konstaterede, at der var knust sideruder i tre biler, der holdt parkeret foran Scandinavian Center. Det er usikkert, om der er blevet stjålet noget fra bilerne. 

Patruljen sikrede spor på stedet og sagen bliver nu undersøgt nærmere.