En død og syv syge af formodet forgiftning på tysk restaurant

En 52-årig mand er død, og syv andre er blevet syge, flere af dem alvorligt syge, efter et besøg på en restaurant i den tyske by Weiden.

Sådan lyder det søndag fra tysk politi, der arbejder ud fra en formodning om, at ofrene er blevet forgiftet.

Ifølge den indledende efterforskning har de i alt otte personer det tilfælles, at de alle havde delt en flaske på restauranten.

Kort efter udviste de alle symptomer på at være blevet forgiftet.