Eksplosion, høje flammer og kraftig varme

11/08/2021 12:40

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Politiet blev natten til onsdag kontaktet af flere personer i Holbæk.

De havde hørt nogle høje brag i et boligområde ved Agervang.

Anmelderne var derfor overbevidste om, at der var afgivet skud.

Kort tid efter fik politiet en melding om, at der var brand i en kolonihave i området.

Brandvæsen og politi kørte derfor til den brændende kolonihave.

Her stod et kolonihavehus i brand, med høje flammer og kraftig varme.

Branden fra kolonihavehuset påvirkede et nærtliggende kolonihavehus, hvor plastmateriale smeltede.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, men politiet oplyser i døgnrapporten, at kolonihavehuset ikke stod til at redde.

Politiet fik identificeret ejeren af det brændte kolonihave hus.

Det var en 72-årig mand.

Han havde for kort tiden inden tilset huset, og han kunne derfor oplyse om, at der ikke var personer eller dyr i kolonihavehuset.

Han oplyste politiet om, at han opbevarede gasflasker til grill.

Derfor formoder politiet at de brag anmelderne kunne høre, har været eksploderende gasflasker.

Det oplyses at brandstedet skal undersøges nærmere.

Herunder hvorvidt et privat installeret mini-solcelleanlæg kan have en rolle i årsagen til brandens opståen.