Efter lang retssag er tv-kendis navn offentliggjort: Maria Hirse idømt to års fængsel

01/02/2021 12:25

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Retssagen har været lang og afbrudt af blandt andet corona, men nu har den opsigtsvækkende sag fundet sine afslutning, og den tidligere medvært på ’Lykkehjulet’ er blevet idømt to års fængsel.

Sagen har længe været undervejs, det samme har spekulationerne. Det blev hurtigt berettet at der var tale om en tidligere tv-personlighed, men hvem det var fik offentligheden grundet et navneforbud intet at vide om. Nu er der faldet dom i sagen og navneforbuddet er derfor ophævet.

Derfor kan flere medier, blandt andet Ekstra Bladet og B.T. bekræfte at der er tale om den tidligere Lykkehjulet medvært og ’bogstavvender’ Maria Hirse.

De to års fængsel Maria Hirse nu står overfor er et resultat af en yderst usædvanlig sag, hvor hun flere gange har sendt ’tæskehold’ efter sin ekskæreste. Disse tæskehold bestod af 4-5 unge mænd, der i februar sidste år opsøgte Hirses ekskæreste, udsatte ham for vold og hans personlige ejendele for hærværk.

Dette gentog sig i august, da to unge mænd igen opsøgte manden. Her havde Maria Hirse ifølge anklageskriftet udstyret de to unge mænd med reb, en strømpistol og en jernstang. Heldigvis kom manden aldrig alvorligt til skade, men har i selv i retten fortalt at han var ”dødbange”.

Ifølge Maria Hirse selv, var det aldrig meningen at ekskæresten skulle udsættes for fysisk vold, men at han skulle skræmmes. Angiveligt fordi at ekskæresten havde kontaktet Maria Hirses venner og bekendte og fortalt hvad hun mener var løgne.

Ligeledes sørgede hun for at tæskeholdene fik enten ødelagt eller stjålet mandens PC og mobiltelefoner, da hun frygtede at han var i besiddelse af kompromitterende billeder af hende.

Maria Hirse er dog ikke den eneste der har fået en dom. En 16-årig dreng, der har en relation til Hirse og medvirkede i begge overfald, har fået et års betinget fængsel, mens de resterende fik fængselsdomme på fire, fem og ti måneder.