Efter koordineret politiindsats: 12.000 danskere risikerer straf

03/02/2021 09:41

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En landsdækkende politiindsats i sidste uge resulterede i godt og vel 12.000 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Har man kørt meget bil den sidste uges tid, og måske lige ladet foden hvile lidt for tungt på speederen, kan man meget vel se frem til at høre fra politiet snart.

Fra mandag den 25. til søndag den 31. januar, foregik der fra politiets side en landsdækkende færdselskontrol af danske bilister, og der var tilsyneladende nok at komme efter – Det skriver B.T.

I en pressemeddelelse fra Rigspolitiet oplyses det, at over 8.400 af lovovertrædelserne var i kategorien ’trafikfarlige’.

I pressemeddelelsen er tallene for diverse lovovertrædelser vedlagt. Det står klart at langt størstedelen af overtrædelserne, godt 7.200, handlede om ikke at have overholdt hastighedsbegrænsningerne. 650 blev sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørsel, og cirka 330 blev sigtet for enten narko- eller spirituskørsel.

”Vi skal kunne færdes sikkert i trafikken, og vi skal alle sammen føle os trygge, når vi bevæger os fra A til B, men hver eneste dag hører vi desværre om uheld i trafikken,” – Lyder det fra Christian Berthelsen, Politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, der fortsætter:

” Uheld der måske kunne være undgået, hvis vi havde været opmærksomme, haft fokus på at færdes i trafikken, løftet foden en anelse fra speederen, haft overskud til andre i trafikken, udvist empati, undladt at køre påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer og helt generelt bare havde givet plads til hinanden og fulgt færdselsreglerne,”

”Hver ulykke er én for meget, men overholder vi færdselsreglerne, og færdes med respekt og omtanke for hinanden, så kan vi nedsætte risikoen for uheld betragteligt,”