Efter dramatisk skudepisode på togstation: Krisehjælpen er kørt i stilling

18/02/2021 12:45

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Efter at politiet natten til torsdag var nødsaget til at skyde en person, der truede personale og passagerer med en kniv, har DSB nu offentliggjort at et tilbud om krisehjælp er blevet givet til de involverede.

Umiddelbart skulle man ikke tro at der ville ske de helt vilde ting på Lundby station om natten. Det er i langt det fleste tilfælde garanteret heller ikke tilfældet, men natten til torsdag må i den grad siges, at være en undtagelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne nemlig tidligt torsdag morgen, dele detaljerne i en mærkværdig men yderst skræmmende sag, der udspillede sig på stationen i løbet af natten.

Klokken 01.35 fik politiet en anmeldelse om en person, der opførte sig truende overfor personale og en passager, og tilmed var i besiddelse af en kniv – Det skriver B.T.

Manden var dog ikke videre indstillet på at følge med politiet, og endte også med at true betjentene i sådan en grad, at de måtte trække tjenestepistolen og skyde mod manden. Hvor mange gange han blev ramt af skud, har politiet dog ikke oplyst.

DSB har nu også kommenteret sagen, og forklarer at hele situationen bliver taget meget alvorligt. Særligt med henblik på de personer der blev truet i løbet af natten.

”Vi har et kriseberedskab, som træder i kraft. Der vil blive taget kontakt til dem for at få talt ud om det, og for at få afdækket om der er behov for yderligere hjælp, herunder psykologhjælp,« siger han til lokalmediet,” – Udtaler DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til lokalmediet Sjællandske.

Politiet har senere oplyst at der er tale om en 42-årig mand, der nu er indlagt på et hospital.

”Den ramte person er efterfølgende overført til et hospital, og politiet har p.t. ikke oplysninger om den ramte persons tilstand,” – Lød det i en pressemeddelelse fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.