Flere spøgelsescyklister gør vejene usikre

KØRER DU DEN RIGTIGE VEJ? Ny rapport fra Via Trafik, som er støttet af GF Forsikrings fond, kortlægger for første gang i Danmark fænomenet spøgelsescyklisme. Og problemet er mere udbredt, end man måske umiddelbart skulle tro.

De fleste af os har stødt på begrebet ”spøgelsesbilisme” – altså bilister, der kører imod færdselsretningen. Nu viser en ny rapport fra Via Trafik, at fænomenet også findes blandt cyklister. Rapporten undersøger nemlig, hvor udbredt og hvor farligt fænomenet er. GF Fondens formand Jens Jørgen Vinther er glad for, at der med rapporten bliver sat fokus på problemet.

– Spøgelsescyklisme er et problem, vi hidtil ikke har haft nogle tal på. Nu er der endelig kommet en rapport, der faktisk viser, at fænomenet er skyld i en del farlige konflikter i trafikken – og når vi nu har rapporten, så har vi også mulighed for at sætte ind over for problemet, siger han og fortsætter:

– Spøgelsescyklister kommer fra en anden retning, end man skulle forvente, og det kan overraske bilisterne og dermed skabe nogle farlige situationer. Mange cyklister er selv bilister, og jeg vil gerne slå et slag for, at man som cyklist tænker: ”Hvor ville jeg kigge hen, hvis jeg var i bil?”. Jeg tror, at mange uheld kan forebygges, hvis man viser hensyn og sætter sig ind i, hvordan andre trafikanter vil reagere.

En spøgelsescyklist er en cyklist, som cykler mod færdselsretningen, dvs. i den forkerte side af vejen. Betegnelsen spøgelsescyklist er inspireret af spøgelsesbilist, som er en bilist, der kører mod færdselsretningen, typisk på en motorvej.

Syv gange så stor risiko for konflikter
Markedschef i Via Trafik Michael W. J. Sørensen har haft ansvar for at gennemføre undersøgelsen, og han peger på, at der er stor risiko for, at det ender galt for spøgelsescyklisterne.

– Det kan måske virke uskyldigt at køre imod færdselsretningen på cykel. Men faktisk viser undersøgelsen, at risikoen for konflikter i runde tal er syv gange så stor for spøgelsescyklister som for cyklister, der kører med færdselsretningen, siger han og tilføjer:

– Jeg vil gerne rose GF Fonden for at have støttet projektet, så vi har kunnet kaste lyst over og få dokumenteret størrelsen og karakteren af dette stigende problem, som er til fare for trafiksikkerheden.

15 procent af respondenterne i undersøgelsen havde inden for den seneste uge været involveret i nærved-uheld med spøgelsescyklister.

Hvad kan vi gøre ved det?
Alle de adspurgte spøgelsescyklister i undersøgelsen angiver, at det er en bevidst handling, som de godt ved er ulovlig, og at de primært gør det, fordi det er den korteste eller hurtigste vej – eller fordi de vil undgå at krydse en trafikeret eller farlig vej. Rapporten peger på den baggrund på to overordnede tiltag for at mindske problemet:

  • Kampagner rettet mod cyklisten for at få ham eller hende til at ændre adfærd
  • Bedre by- og trafikplanlægning med fx flere og bedre krydsningspunkter og etablering af dobbeltrettede cykelstier der, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs hele rapporten fra Via Trafik.

Hvem er den typiske spøgelsescyklist?

Hvis du er en mandlig cyklist mellem 18 og 29 år uden cykelhjelm, og har du haft lidt travlt til eller fra arbejde eller studie – så er sandsynligheden størst for, at du optræder i statistikken over spøgelsescyklister. En af undersøgelsens konklusioner er nemlig, at ”en typisk spøgelsescyklist populært sagt er en ung mandlig cyklist uden hjelm og cykeltøj, som cykler på en almindelig cykel”. Derudover kommer det frem, at sandsynligheden for at møde en spøgelsescyklist er størst i morgen- og eftermiddagstimerne.

Cirka 60 procent af spøgelsescyklisterne er mænd, mens 40 procent er kvinder. Kun 38 procent af spøgelsescyklisterne bruger cykelhjelm. Det er en lavere andel end den generelle hjelmbrug.

Selvom analyser altså viser, at det er farligt at cykle mod færdselsretningen, angiver cirka halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, at det ikke er forbundet med forhøjet ulykkesrisiko, når det er noget, de selv gør. Der er altså umiddelbart en uoverensstemmelse mellem oplevet risiko og faktisk risiko.