Det brænder: Kan være sundhedsskadeligt hvis du gør dette

28/10/2021 08:33

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Der vil være synlig røg over Pindstrup i en meget lang periode på grund af branden ved virksomheden Kronospan – Novopan Træindustri.

Branden opstod tirsdag morgen i en stor bunke træflis og dækker et meget stort areal på virksomhedens grund. 

Kemisk beredskab fra Beredskabsstyrelsen har foretaget målinger af røggasserne, og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at røgen på nuværende tidspunkt ikke er giftig. 

Det kan dog være sundhedsskadeligt, hvis man indånder røg gennem længere tid, og derfor opfordres borgerne i det berørte område til ikke at opholde sig direkte i røgen i længere perioder af gangen. 

Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. 

Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer. 

Foretager kontrolleret nedbrænding

Brandvæsnet har siden tirsdag morgen arbejdet med at sikre, at branden ikke spreder sig, og der foretages nu en kontrolleret nedbrænding, da det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning p.t. 

Der vil løbende blive foretaget målinger af røgen, og myndighederne følger udviklingen tæt. 

Østjyllands Politi vil løbende kommunikere om branden på politi.dk og sociale medier.