Danmark stiller militært bidrag til rådighed

25/02/2022 08:24

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Regeringen vil stille danske militære bidrag til rådighed for NATO’s kollektive forsvar

I lyset af den højspændte situation i Europa efter Ruslands angreb på Ukraine har NATO truffet beslutning om en række forebyggende, proportionelle og ikke-eskalerende tiltag, som skal styrke alliancens afskrækkelse og forsvar. På den baggrund har regeringen fremsat beslutningsforslag om indsættelse af danske militære bidrag til NATO’s kollektive forsvar.

Logo.

Konkret har regeringen anmodet om Folketingets samtykke til at kunne indsætte følgende militære bidrag til rådighed for NATO:

  • Et fregatbidrag inklusiv helikopter med en samlet besætning på op til ca. 150 personer.
  • Et transportflybidrag med op til ca. 50 personer.
  • Op til 20 F-16 kampfly med op til ca. 250 personer til håndhævelse af suverænitet i luftrummet over NATO-landenes territorium.
  • Personelbidrag til NATOs hovedkvarterer og NATO-opererede kontrol-, varslings-, og kommunikationsenheder samt til NATO’s luftmilitære styrkestruktur.
  • Yderligere personel i forbindelse med udskiftning, etablering og hjemtagning af bidragene.