Chok under koncert: 2 kvinder mast ihjel

07/03/2023 10:07

|

Thea Andersen

Foto: Twitter

Andre læser også

To kvinder er døde, efter at meldinger om skud under en koncert angiveligt udløste panik.

Hvad der skulle have været en fed oplevelse med rapperen GloRilla, endte i en frygtelig ulykke.

To mennesker har mistet livet og otte er kvæstet efter, de tilsyneladende blev mast under koncerten, som fandt sted søndag aften lokal tid i Rochester i det nordlige New York.

Det bekræfter det lokale politi over for CNN. Det skriver Presse-fotos.dk.

Politiet modtog i første omgang meldinger om, at der var affyret skud på koncertstedet Main Street Armory i Rochester.

Da politiet kom frem, fandt de flere tilskadekomne på stedet, men der var ingen tegn på skud.

– Ingen af ofrenes skader stammede fra skud, siger politikommissær Nicholas Adams til CNN.

– Skaderne så ud til at være resultatet af en stor menneskemængde, som skubbede andre mod udgangene efter meldinger om det, nogle personer troede var skud.