Butikstyv i flere Netto-butikker: Politi efterlyser vidner - har du set denne kvinde?

11/01/2022 10:10

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

Politiet har modtaget en række anmeldelser om en kvinde, der – delvis! - har benyttet sig af muligheden for Scan&Go i flere forskellige Nettobutikker i Sakskøbing, Maribo og Nr. Alslev.

Kvinden har imidlertid ikke scannet alle varerne ind, og anmeldelserne er derfor registreret som butikstyverier, og det drejer sig om tyveri for anslået flere tusinde kroner.

Tyverierne er begået i perioden fra den 10. december til 30. december.

Kvinden beskrives som:

Dansk af udseende,
Ca. 30-40 år gammel og 170-175 cm høj.
Hun er almindelig af bygning,
Lys i huden,
Har brunt, langt hår og havde en mørkegrå jakke og en sort tophue på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der kan have oplysninger til sagen.

Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.