Brand i skur - igen: Politi efterlyser vidner

15/03/2022 13:15

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Klokken 23.35 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et skur på Lupinvej.


Politiet kunne efterfølgende konstatere, at der nu var brand i samme skur, som søndag aften havde fået nogle sodskader efter en mindre brand.


Branden i træskuret med eternittag var så kraftig, at skuret udbrændte trods brandvæsnets indsats.

Varmen fra branden medførte også skader på en personbil, der var parkeret tæt på brandstedet.


Inde i skuret var en jerncontainer samt en knallert, der også blev ødelagt som følge af branden, som nu skal undersøges nærmere af politiet, da der ikke var nogen naturlig forklaring på brandens opståen.

I den forbindelse indgår også politiets undersøgelser i anledning af den mindre brand ved samme skur søndag aften.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der måtte have været i området eller observeret noget mistænkeligt forud for anmeldelsen om branden.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger om de to brande samme sted.