Området omkring Dianavænget i Odense er blevet afspærret og borgere evakueret, efter fundet af en ’mistænkelig genstand’.

Fyns Politi har på sin Twitterprofil delt nyheden, men der er endnu ikke mange informationer i sagen.

Det fremgår ikke af beskeden på Twitter hvad denne ’mistænkelige genstand’ er, men det oplyses at bomberyddere er tilkaldt, og at borgere i området er evakueret samt, at den mistænkelige genstand er fundet på adressen Dianavænget 24, i det sydvestlige Odense.

Politiet har, udover opslaget på Twitter, endnu ikke kommenteret sagen. I opslaget står der:

”På baggrund af fund af en mistænkelig genstand i Dianavænget 24 i Odense, arbejder Politiet lige nu på stedet. EOD er tilkaldt for undersøgelse. Der er evakueret på stedet og opsat afspærring,”