Børnehavevikar tilstår i Retten: Tog over tusinde billeder af nøgne børn

20/01/2021 12:24

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En 41-årig mand har onsdag, ved Retten i Aalborg tilstået at have taget godt 1.300 billeder af i alt 15 børn i alderen to til syv år.

Den 41-årige tilstod at have taget de mange billeder, og retssagen har nu, hvert fald i første omgang, fundet sin afslutning. Manden idømmes ni måneders betinget fængsel. Ifølge TV 2 Nord, er dommen med en prøveperiode på to år uden kriminalitet om med tilsyn fra kriminalforsorgen.

Derudover er manden idømt sexologisk behandling og han må ikke længere opholde sig sammen med børn under 18, uden tilsyn fra andre voksne.

Den 41-årige vikars ugerninger blev, heldigvis, opdaget i september sidste år, da en kollega opdagede at manden udover at skifte ble på en toårig, samtidig tog billeder af barnet. Herefter blev der selvfølgelig slået alarm, og den 41-årige hurtigt anholdt.

Hvor lang en periode disse overgreb har fundet sted er ikke konkluderet, men mange af de 1.300 billeder er blevet taget på meget kort tid. Over 500 af dem er taget på bare to dage.

Selvom manden har udbedt sig betænkningstid i forhold til potentielt at anke dommen, beretter TV 2 Nord om en mand der var indforstået, både med sin forbrydelse og den efterfølgende straf.

Ifølge mediet erkendte manden sig skyldig efter anklageskriftet var blev læst højt, og han forklarede desuden selv, at han var ked af hvad der var sket og alle de tillidsbrud han er ansvarlig for i sagen.

Manden forklarede at han aldrig havde troede at kunne finde på at gøre som han gjorde, men at fristelsen blev for stor.