Der er sket et færdselsuheld nord for Vig.

Der er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi sket et færdselsuheld nord for Vig på Gl. Nykøbingvej. 

Her er en personbil og en varebil stødt sammen.

– Giv plads til indsatsen på stedet. Helikopter lander tæt på uheldet.

Hold afstand til denne, lyder opfordringen fra politiet.

Politiet oplyser ikke noget om, hvor mange der er kommet til skade ved uheldet.