Beder offentligheden om hjælp: Politiet søger to gerningsmænd efter groft overfald i lejlighed

17/03/2021 09:57

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Tirsdag eftermiddag fandt et voldsomt overfald sted, i en lejlighed på Vesterbro i Aalborg.

Det skriver B.T.

Nordjyllands Politi modtog klokken 15.52 en anmeldelse om et overfald i en lejlighed, og rykkede derfor med det samme ud til adressen.

Her fandt de en 22-årig mand, der havde været offer for et groft overfald i sin lejlighed, begået af to gerningsmænd, som politiet nu beder om hjælp til at opspore.

Signalementet af de to mistænkte lyder som følgende:

Gerningsmand A:

  • Mand
  • 180-190 cm høj
  • Iført elefanthue og sort dynejakke
  • Medbragte den metallignende genstand, som blev brugt ved overfaldet

Gerningsmand B:

  • Mand
  • Ca. 170 cm høj
  • Overskæg og skæg på hagen

De to gerningsmænd skulle angiveligt have slået den 22-årige i hovedet flere gange med en metallignende genstand, og den offeret måtte efterfølgende køres på skadestuen til behandling af sine skader.

Der er i øjeblikket intet nyt om den 22-åriges tilstand.

Har man informationer i sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.