'Bankmand' hævede penge efter 'indbrud' hos 81-årig

01/02/2022 15:32

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Klokken 11.25 anmeldte en 81-årig kvinde fra Roskilde, at hun tirsdag den 25/1-2022 sidst på formiddagen først var blevet ringet op af en fremmed mand, der havde præsenteret sig som en medarbejder i en navngiven bank.

Han oplyste, at der havde været indbrud på den 81-åriges bankkonto, hvorfor hun skulle oplyse PIN-koden til sit betalingskort, som et bud straks ville afhente.

Kort efter henvendte en mand sig hos den 81-årige, der udleverede betalingskortet, som efterfølgende var blevet misbrugt til hævning af kontanter og varekøb for knap 10.000 kr.

Buddet, der afhentede betalingskortet, blev beskrevet som: mand, lys i huden, 23-27 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, dansktalende, iført sort/rød bluse og sorte bukser.

Politiet optog rapport om bedrageri over for den 81-årige i lighed med lignende anmeldelser, hvor en falsk bankmand får narret personer til at udlevere deres betalingskort, som efterfølgende bliver misbrugt primært til kontanthævninger.

Efter formiddagens anmeldelse kontaktede den 81-årige i løbet af eftermiddagen igen politiet, fordi den samme, falske bankmand nu igen havde kontaktet hende.

Den 81-årige anede nu uråd og bad om mandens navn og telefonnummer, så hun kunne lave et kontrolopkald til ham.

Opkaldet fra den falske bankmand blev herefter straks afbrudt, da han formentlig følte sig afsløret.