Banken tilbød 'hjælp' men den gik ikke

10/09/2021 15:05

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Falske bankmænd på spil igen.

Østjyllands Politi fik torsdag anmeldelser fra to ældre kvinder, som var blevet kontaktet af svindlere, der udgav sig for at være fra banken.

En 93-årig kvinde fra Aarhus blev om eftermiddagen ringet op af en ”bankmand”, der fortalte hende, at var blevet overført en del penge fra hendes konto, og at han skulle bruge hendes koder for at hjælpe hende.

Kvinden udleverede dog intet og lagde på.

En 86-årig kvinde fra Højbjerg nåede desværre at udlevere koden til sit dankort, da hun blev ringet op.

Kort efter udleverede hun kortet til en mand, som hun troede kom fra banken for at hente kortet, så det kunne blive spærret. Der blev efterfølgende hævet nogle tusinde kroner fra hendes konto.

Gode råd fra politiet Østjyllands Politi har set flere sager med samme fremgangsmåde, hvor ældre mennesker bliver snydt af personer, der udgiver sig for at være fra banken eller lignende.

Du skal aldrig give koder, NemID- eller kreditkortoplysninger i telefonen.

Er du i tvivl om, hvorvidt der er banken, der ringer, så lav et kontrolopkald ved at bede vedkommende om at oplyse sit navn og evt. den afdeling, han er ansat i.

Læg på og ring så selv op til din banks hovednummer og spørg efter vedkommende – på denne måde kan man få afklaret, om vedkommende vitterligt er ansat i banken.

Svindlerne går ofte målrettet efter ældre personer, hvorfor politiet også opfordrer børn eller børnebørn til at tage en snak med deres ældre familiemedlemmer og advare dem om denne fremgangsmåde samt vejlede i, hvordan man kan undgå at blive snydt.