En kvinde overså tirsdag højre vigepligt, da hun var ude og løbe med hendes barn i en babyjogger på Vesterbro i Odense.
Kvinden på 36 år løb i retning af Vesterbro ind mod Odense centrum.
Her bliver hun påkørt af en personbil i krydset med Thorsgade, det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten.
Sammenstødet gav nogle skader på vognen.
Bilen blev kørt af en 38-årig kvinde fra Odense, og hun gik efter hændelsen amok på joggeren.
Ifølge rapporten valgt hun at overfuse den 36-årige jogger og skubbe hende ind i en væg.
Den 38-årige kvinde kørte fra stedet straks efter, men politiet oplyser, at de ved hvem kvinden er.
Politiet kan ikke give yderligere oplysninger, da de i øjeblikket arbejder på sagen.