Aggressiv kvinde ved skole: Vendte tilbage trods forbud

19/10/2021 12:21

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Klokken 12.48 mandag blev det anmeldt, at der ved Hornbæk Skole på Søren Kannes Vej befandt sig en kvinde, som havde en aggressiv adfærd, som skabte utryghed blandt børnene.

Det skriver politiet i døgnrapporten

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 48-årig kvinde uden kendt adresse, som de fik en snak med om hendes adfærd, hvorefter hun blev bedt om at forlade området.

Klokken 14.09 blev det anmeldt, at kvinden var tilbage, og at hun gik og bankede på døre og råbte af forbipasserende.

Patruljen kørte igen til stedet, men kvinden var i mellemtiden forsvundet derfra, og det var heller ikke muligt at finde hende ved en efterfølgende rundering i området.