Aggressiv kunde i 7-eleven: Chikanerede andre kunder

16/12/2021 11:51

|

Christina Hansen

Foto: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

Onsdag kl. 22.58 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en vagt ved Banegården i Aarhus, der havde udfordringer med en udenlandsk mand, der, trods gentagne opfordringer, nægtede at forlade banegårdshallen.

Manden havde tilsyneladende chikaneret en kunde i 7-Eleven, hvorefter medarbejderne havde tilkaldt en vagt. 

Da vagten havde forsøgt at få manden til at forlade banegårdshallen, var han blevet mere og mere aggressiv og truende i sin adfærd.

Han havde også råbt og spyttet efter en kvinde, og hver gang det lykkedes vagten at få ham eskorteret ud, vendte han kort efter tilbage igen.

Derfor blev politiet til sidst tilkaldt, og den 41-årige mand blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.