8557 kan have fået saltvand i stedet for coronavaccine

11/08/2021 09:34

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

I Tyskland mistænkes en sygeplejerske for at have byttet covid-19-vacciner ud med saltvandsopløsninger.

I alt formodes det at 8557 tyskere har fået stik med saltvand, i stedet for en coronavaccine.

I den nordvesttyske by Schortens skal de 8557 personer vaccineres igen.

Det rapporterer den tyske radio- og tv-station NDR.

Det oplyses at sygeplejersken var ansat ved et vaccinationscenter i Friesland i delstaten Niedersachsen.

Distriktsleder i Friesland Sven Ambrosy oplyser at de 8557 personer hverken helt eller delvist har modtaget en vaccinationsbeskyttelse.

Mistanke om ombytning

I slutningen af april blev der fattet mistanke om ombytningen af vaccinedoserne.

I den forbindelse erkendte sygeplejersken at have fyldt saltvandopløsning i seks sprøjter.

Hun oplyste at det var for at dække over, at hun havde tabt en vaccineampul på gulvet.

Dog er der under politiets efterforskning dukket oplysninger op, der tyder på, at ombytningen var bevidst samt at det var langt mere omfattende end først antaget.

Motivet er uklart

TV 2 skriver at motivet for handlingen er uklart, dog oplyser politiet at kvinden har delt vaccinekritiske oplæg på de sociale medier.

Det er endnu uvist hvor mange af de 8557 personer der er injiceret med en saltvandsopløsning.

"Faktum er, at vi ikke ved, hvor mange af dem der er uvaccinerede eller kun delvist vaccinerede," siger kriseteamleder Heiger Scholz til NDR.

Kvinden nægter dog ar udtale sig til politiet

"Det kan være, at der kun er snydt med hver tredje indsprøjtning. Det kan også være, at der ikke er flere sager. Desværre er kvinden ikke samarbejdsvillig over for politiet. Hun er tavs," siger Heiger Scholz

De omtalte tilfælde skulle være givet til primært til ældre over 70 år.